Untitled Document
Main PageHistory of  IsraelTime LineDocumentsMore ReadingLinksAbout
 

Untitled Document

Indledning

1. Tidlige tider
(1000 f.v.t. - 1917)

2. Israels oprettelse (1880 - 1947)

3. Den nye stat
(1947 - 1974)

   Side 1
   (1977 - 1993)

 

 

 


Israels historie
- en kronologisk præsentation


4. Fred med araberne? (1993 - 1996)

1993 - Oslo-processen indledes
Bag kulisserne blev den israelske ledelse, via en norsk forbindelse, informeret om, at PLO, der siden Golfkrigen havde været internationalt marginaliseret, og nu også var ved at miste indflydelse i de palæstinensiske områder, havde udtrykt vilje til at forhande med Israel. Hemmelige møder mellem israelske repræsentanter og PLO-folk begyndte i januar 1993 i Oslo. Der blev gjort markante fremskridt, og i august samme år begyndte en fælles principerklæring at tage form.

Dokumentet beskrev principperne for en 5-års overgangsperiode med palæstinensisk selvstyre, der skulle starte med Gaza og Jeriko, og senere også omfatte alle større, palæstinensiske befolkningscentre på Vestbredden. Efter overgangsperioden skulle parterne forhandle en permanent løsning på plads. Spørgsmålet om den endelige grænse-dragning, Jerusalems fremtidige status og det palæstinensiske flygtningeproblem blev udskudt til en senere fase.

Israels premierminister Yitzhak Rabin
giver PLO-leder Yasser Arafat hånden
foran Det Hvide Hus, 1993.

 

For at opnå PLO's godkendelse af dokumentet tilbød den israelske premierminister Yitzhak Rabin at anerkende PLO, under ledelse af Yasser Arafat, som den retmæssige repræsentant for det palæstinensiske folk. Arafat accepterede og erklærede til gengæld, at PLO anerkendte Israels ret til at eksistere i fred og sikkerhed, samt at organisationen frasagde sig brugen af terrorisme og vold. Den 13. september 1993 gav Arafat og Rabin, ved en ceremoni med den amerikanske præsident Bill Clinton som vært, hinanden håndslag på "the Declaration of Principles on Interim Self-Government", også kaldet Oslo-aftalen, der udstak retningslinierne for den kommende fredsproces.

1994 - Det palæstinensiske selvstyre etableres
Implementeringen af selvstyreaftalen gik alt andet end glat. Mens Israel og PLO forhandlede om detaljerne, forsøgte palæstinensere fra Hamas, Islamisk Jihad og Yasser Arafats egen Fatah-organisation af afspore processen. I løbet af efteråret 1993 kostede 15 terrorangreb tilsammen 19 israelere livet.

I februar 1994 skød og dræbte et medlem af den yderligtgående, jødiske organisation, Kach, 29 arabere ved "patriarkernes grav" i Hebron. Over hundrede blev såret, før attentatmanden selv blev overmandet og dræbt. Den israelske regering fordømte massakren, udbetalte erstatning til

Det meste af Gaza og et
område omkring byen Jeriko
kommer under palæstinensisk
kontrol, maj 1994.

ofrenes familier, og erklærede Kach-bevægelsen for en ulovlig terror-organisation. Israel og PLO indgik en aftale om udstationering af internationale observatører i Hebron, den eneste by på Vestbredden, hvor der boede både jøder og arabere.

I månederne marts-april rettede den palæstinensiske organisation Hamas en række terrorangreb mod israelske busser og lignende mål, der kostede i alt 17 israelere livet. Trods modgangen fortsatte forhandlingerne mellem Israel og PLO. Den 4. maj 1994 indgik parterne en aftale om betingelserne for etableringen af selvstyret og implementeringen af fredsprocessens første fase, kaldet "Gaza-Jeriko-aftalen". Israel trak sine tropper ud af de aftalte områder, der blev overladt til palæstinensisk kontrol. Kort efter ankom Arafat til Gaza som formand for det palæstinensiske selvstyre.

1994 - Fred med Jordan
Da Jordan allerede havde frasagt sig alle krav på Vestbredden, var det i realiteten kun pres fra andre arabiske stater, der
Kong Hussein, Clinton og Rabin ved
indgåelsen af fredsaftalen mellem
Israel og Jordan, 1994.
havde afholdt landet fra at indgå en separat fred med Israel. Så da den generelle stemning i regionen tillod det, benyttede de to lande den 25. juli 1994 lejligheden til at indgå en fredsaftale, der kun indebar marginale territoriale justering-er. Aftalen blev underskrevet ved en officiel ceremoni den 26. oktober 1994. Jordan blev hermed det andet arabiske land, der indgik fred med Israel.

1995 - Oslo II-aftalen
Henover sommeren 1994 intensiveredes den palæstinensiske terror, og det følgende år blev næsten 100 israelere (hovedsagligt civile) dræbt ved selvmordsbombeaktioner og andre angreb. De islamistiske organisationer Hamas og

Area A: områder under palæ-
stinensisk kontrol, Area B:
områder under fælles kontrol.

Islamisk Jihad stod for langt hovedparten af angrebene.

Trods selvstyrets manglende indsats
i forhold til at bekæmpe terroren, underskrev Israel og PLO 28. september 1995 den såkaldte
"Oslo II-aftale", der omhandlede yderligere israelske tilbagetræk-ninger fra Vestbredden. Til gengæld herfor indeholdt aftalen, ligesom den forrige, en række krav til det palæstinensiske selvstyre. Det stod dog hurtigt klart, at selvstyret fortsat ikke levede op til sin side af aftalerne. Ikke desto mindre gennemførte Israel - omend med en del forsinkelser - de planlagte tilbagetrækninger.

Øjeblikket hvor Rabin bliver skudt,
4. november 1995 (fra israelsk tv).

1995 - Mordet på Rabin
I endnu et anslag mod fredsprocessen blev Israels premierminister Yitzhak Rabin, under en fredsdemonstration i Tel Aviv, myrdet af en højreorienteret, ortodoks jøde. Attentatmanden blev pågrebet og idømtes senere livsvarigt fængsel. Vicepremierminister Shimon Peres overtog posten som premierminister. Fredsprocessen fortsatte, og i de efterfølgende tre måneder blev israelske styrker trukket ud af de fleste større palæstinensiske byer.

Da der i maj 1996 blev afholdt valg i Israel, forsøgte Shimon Peres og Arbejderpartiet er få fornyet mandatet til at fortsætte fredsprocessen med Yasser Arafat og det palæstinensiske selvstyre. Men en ny bølge af selvmordsangreb begået af Hamas, hvorved 57 israelere blev dræbt på en enkelt uge i marts-april 1996, rystede den israelske befolkning, og Benjamin Netanyahu fra højrefløjspartiet Likud, der var modstander af forhandlingerne med PLO, vandt valget.

Fortsæt: Kapitel 4 - Fred med araberne? - Side 3


Tilbage

 

Untitled Document


 For an English version
 of this website visit
 History-of-Israel.org


   


   


   

 

 

Untitled Document

 
Teksten på denne side tilhører IsraelsHistorie.dk, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.